Alle børn cykler
27 oktober 2015

Alle børn cykler

I forbindelse med Cyklistforbundets kampagne “Alle Børn Cykler”, som er en tilbagevendende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre, har HF Christiansen sponsoreret Helmmates til tre vinderklasser og en Winther R1 Sport til Årets børnecyklist.

En Helmmate er et dansk-designet produkt, som tillader sikker opbevaring af cykelhjelmen på cyklen, så den ikke bliver stjålet, og man altid husker at få hjelmen på, før man cykler.

Vinderne af Helmmates er tre folkeskoleklasser fra henholdsvis Grønvangskolen i Vejen, Holbæk By Skole i Holbæk og Gelsted Børneunivers (skolen) i Gelsted. Vinderen som Årets børnecyklist var fra Kirkeskolen i Skjern. Den glade vinder fik overrakt sin nye cykel foran hele klassen.

Vi håber, at vinderne bliver glade for hhv. deres Helmmates og den nye Winther cykel og ønsker dem tillykke og sikker cykling.